En lille fortælling om da vi fik Malou

Fortalt af: Judith til bladet KSS 2009.

Jeg synes, det er en utrolig oplevelse, at udvælge og hente en hundehvalp, som alle jer der har prøvet ved.
           Jeg vil gerne fortælle om, da vi skulle ha´ Malou.
Da jeg begiver mig på turen, for at se hvalpen første gang, er jeg rigtig spændt. Når man kommer på besøg hos opdrætteren, kan det næsten ikke gå hurtigt nok med at komme ind, og se de kære små og få dem i hånden. Hurtigt samler interessen sig omkring den hvalp, man nu har udset sig. Man nusser og kigger samtidig med, at opdrætteren giver gode og dejlige råd om hundens behov samt pelspleje, når det nu er en Bichon havanais, man har valgt.
         Åh hvor er hun dejlig... Det er næsten ikke til at give slip på hende, men vi skal jo hjem igen uden hende, så hun kan vokse sig moden nok, til at komme væk fra mor. Hvor er det svært at tage afsked. Det føles som om, der er evigheder til, at min mand og jeg kan hente hende.
På køreturen hjem går tiden med at snakke om, hvad hun nu skal hedde, for det skal jo være det helt rigige navn til lige netop denne hund.

          Pludselig kommer dagen, hvor jeg skal hente min dejlige hund, som jeg nu ved skal lyde navnet Malou ( hvis hun altså vil...).
🙂
I mellemtiden er alt gjort klart herhjemme. Ledninger og andre ting hun kan komme til skade med, er gemt væk. Det rigtige halsbånd, liner, legetøj, godbidder, og noget at gnave i er købt, samt en dejlig kurv. For hun skal da ha´det bedste, så hun kan føle sig velkommen og tryg. Ja, de næste dage er nøje planlagte med fridage, så jeg kan ha´så meget tid som muligt med Malou.

Igen ankommer jeg til kennelen fuld af forventning. Det er vist ikke meget af det jeg får fortalt, mens jeg er der i dag, jeg husker. Jeg tænker kun på at komme af sted med Malou, så hun kan indtage sit nye hjem. Da jeg hilser pænt farvel til hendes mor med et lille kærligt klap, tænker jeg på, om hun vil savne sin lille hvalp. Jeg tænker: " jeg skal nok være god ved hende ".
             Køreturen hjem forløber uden problemer. Hun undersøger sit nye hjem, og bliver hurtigt træt af alle de nye indtryk. Min mand har besluttet, at han den første tid om natten vil ligge på en madras i køkkenet hos hende, så hun ikke skal føle sig helt alene i verden, da hun jo er blevet fjernet, fra alt det hun kender.
Næste morgen fortæller han mig, at han i nattens løb er vågnet ved, at Malou flere gange har suttet på hans næse, som om det var en brystvorte og brugt forpoterne, som en lille hvalp gør, når den dier hos sin mor. Ja ja, hvis det er det, der skal til, for at hun har det godt.
De næste par dage, lader vi hende blive herhjemme, så hun finder sig godt tilrette. Vi nyder hende, alt hvad vi kan, og de nærmeste kommer på besøg, for at se vores nye dejlige hund.
 Vi mærker hurtigt, at Malou er meget nem, og hurtigt falder til hos os. Jeg begynder at vænne hende til, at jeg børster hende overalt på kroppen. I starten foregår det, når jeg sidder med hende på mine knæ i sofaen. Langsomt bli´r det mere og mere på trimmebordet.
           De næste  dage begynder vi, at tage hende med os i bilen, en lille smuttur ind til byen, hvor vi det meste af tiden bærer hende rundt, og snakker opmuntrende til hende, så hun føler sig tryg, selv om alt er nyt for hende. Vi begynder også, at lade hende være alene i hjemmet, mens vi lige smutter et kort ærinde. Alt dette er jo et led i socialiseringen, så hun kan vænne sig til den verden, hun skal være en del af i forhåbentlig mange år fremover. Det er vigtigt for os, at hun bli´r en glad og tryg hund, som vi kan have med os overalt.

             Vi har fået en fantastisk glad og dejlig hund. Hun er utrolig, til at tilpasse sig alle de situationer vi byder hende. Hun har selvtilliden iorden, og forstår at få opmærksomhed. Når vi kommer hjem, skynder hun sig altid at hente et stykke legetøj eller et gnaveben, som hun så skal vise os. Hun følger os overalt, også når vi udfører forskelligt slags arbejde herhjemme, som f.eks havearbejde. Altid ligger hun sig helt tæt op af os, og hjælper gerne med at " tømme " spanden med haveaffaldet, ligeså hurtigt som vi kan putte det i.
😲

Når Malou får lov at sove hos os om natten, sker det stadig ofte, at min mand vågner ved, at hun i søvne finder hans næse, og sutter på den, som da hun var en lille hvalp. ( til dem der undrer sig, kan jeg sige, at næsen stadig ser helt almindelig ud ).
😀
 Malou har nu haft sit første kuld hvalpe, og har været en fantastisk mor for sine hvalpe.

Vi er så taknemmelig for denne dejlige hund.